Overdragelse af de almene boliger til kommunerne
I betænkningen vedr. en strukturreform af den offentlige sektor anføres i resumèet til kapitel 14 om boliger bl.a:
”Hjemmestyrets boligadministration kan med fordel overdrages til de nye kommuner for at opnå samdriftsfordele og en mere fremadrettet planlægning”
Strukturudvalget anbefalede at hele området incl. anlægsinvesteringerne blev overdraget til de nye kommuner. Hermed bliver kommunerne ejere af samtlige offentlige boliger, som er beliggende i kommunerne.
Vedrørende kapitalafkastet anbefalede strukturudvalget at der blev arbejdet med huslejeniveauer som afspejlede de reelle omkostninger, hvilket kan ske ved at hæve kapitalafkastet. Dette vil medvirke til at efterslæbet på renovering kan indhentes ligesom det vil motivere de mere velstillede borgere i samfundet til at købe deres egen bolig.
Boligerne i Nuuk Storkommune – Øst-Vest-kommunen (Kommuneqarfik Sermersooq)
De almene boliger i Kommuneqarfik Sermersooqfordeler sig således:
|
Boligfordeling i Kommuneqarfik Sermersooq
|
|
Sted
|
Kommune
|
Hjemmest.
|
i alt
|
|
|
ejede
|
ejede
|
|
|
Paamiut
|
134
|
560
|
694
|
|
Nuuk
|
1.380
|
2.341
|
3.721
|
|
Tasiilaq
|
308
|
86
|
394
|
|
Ittoqqortoormiit
|
60
|
21
|
81
|
|
I alt
|
1.882
|
3.008
|
4.890
|
Iserit A/S, ejet af Kommuneqarfik Sermersooq administrer for kommunen de 1380 kommuneejede boliger i Nuuk, A/S Boligselskabet INI administrerer hjemmestyrets boliger. Paamiut, Tasiilaq og Ittoqqortoormiit har tidligere fået administreret deres boliger af INI.
Fordele ved at samle boligadministrationen hos Kommunen
Baseret på Kommuneqarfik Sermersooq's erfaring med overtagelse af boligadministration via eget boligselskab Iserit A/S:
- Højere kvalitet i boligadministration samt den økonomiske styring.
- Lavere administrationsomkostninger (herunder administrationsvederlag og revision) med positiv effekt på huslejeniveauet.
- Bedre samarbejde mellem kommune (boligejer) og boligadministrator.
Såfremt Kommuneqarfik Sermersooq f.eks. overtager hjemmestyrets boliger i Nuuk, vil ovenanførte fordele kunne udstrækkes til også at komme lejerne i denne del af boligmassen til gode og, i kraft af stordriftsfordele, vil administrationsvederlaget pr. lejemål kunne nedsættes – en kontant fordel for alle kommunens lejere.
Herudover oplever lejere i kommunens boligmasse, at kommunen årligt afsætter betydelige midler til opretning/forbedring af boliger. F.eks. kan nævnes, at der er indsat nyt køkkener og badeværelser i et større antal lejemål. Udgifterne til dette betales af kommunen uden, at lejernes husleje af denne grund stiger -
læs mere her
Sådan kan renoveringsefterslæbet indhentes
Strukturudvalget anbefalede, at der lovgivningsmæssigt åbnes op for at kommunerne kan optage lån til renoveringen, så denne kan fremskydes. Endvidere anbefaledes at kapitalafkastet blev tilpasset de forventede afdrag på lånene, så der efterfølgende vil være en vedvarende balance mellem lejeindtægter og udgifter forbundet med drift- og vedligehold af boligmassen.
Iserit A/S har udarbejdet beregninger, som (bl.a. flere alternative beretninger) viser at øges kapitalafkastet til f.eks. 2,25% vil renoveringsefterslæbet kunne indhentes på op til 20 år.
20 år kan synes at være lang tid, men - henset til håndværkerkapaciteten og ønsket om at undgå en overophedning i byggesektoren (og hermed meget højere priser) – næppe urealistisk. Det afgørende er at komme i gang.
Det nuværende kapitalafkast er på 1,5% pr. år til bygningsejer, og en forhøjelse af dette med 50% til 2,25%, vil gennemsnitligt, da kapitalafkastet udgør ca. 1/3-af huslejen, påvirke huslejen opad med ca. 15%, hvorfor en justering bør kombineres med en forbedring af boligsikringsordningen.
En forbedring af boligsikringsordningen blev også anbefalet af strukturudvalget der i betænkningen om dette anbefalede, at ”subsidiering af huslejen ophører på længere sigt og afløses af en boligsikringsydelse, som er tilpasset ændringerne i prisniveauet for leje af offentlige boliger”.
Renoveringsefterslæbet kan således indhentes i kraft af et tiltag (en justering af kapitalkastet), som også har en anden nyttig effekt: At motivere flere lejere til at købe deres egen bolig og hermed frigive plads i boligkøen til personer på ventelisten, som har behov for en almen bolig. Efterslæbet behøver derfor heller ikke at udgøre en hindring for de samdriftsfordele, som ligger i, at alle boliger i kommunen ejes/administreres af kommunen via eget boligselskab.