Luft ud

 

Her kan du downloade vejledningen i udluftning af din bolig Luft ud

 

 

 

Har du ikke Adobe Acrobat Reader installeret på din computer kan det downloades her

 

Indeklima

Skimmelsvampe i boligen
Skimmelsvampe er et begreb, som mange mennesker i dag er blevet bekendt med. Udviklingen af skimmelsvampe er et stadigt stigende problem og ikke mindst debatemne, som medier i dag har lagt stor fokus på. Dette har gjort at mange lejere, som den første indskydelse ved opdagelsen af fugt i boligen, retter henvendelse til udlejer med beskeden om, at man har skimmelsvampe i boligen. I nogle tilfælde en korrekt antagelse, men desværre ofte er det blot almindelig fugt, som skyldes manglende eller for dårlig udluftning af boligen.
Hvordan opstår skimmelsvampe?
Det skal med det samme understreges, at en bolig godt kan have fugt/være fugtig UDEN, at der er skimmelsvampe. For at der er tale om skimmelsvampe i en bolig, skyldes det, at boligen er fugtig. Hvis skimmelsvampe skal kunne vokse, forudsætter det fugtighed, på de materialer de skal vokse på. Skimmelsvampesporer vokser kun i bygninger, hvis det er fugtigt. Dvs. hvis konstruktionerne er fugtige (fx utætheder i tag eller facader, opstigende grundfugt, utætheder i dampspærrer eller kuldebroer) eller luftfugtigheden i rummene er høj (fx manglende opvarmning, ventilation og udluftning, eller tørren tøj inden døre).
Forebyggelse af fugt og skimmelsvampe
Skimmelsvampe må ikke forekomme i en bolig. Og det gælder om det er synlig eller skjult svampevækst. Derfor skal lejer være yderst opmærksom på at få luftet ud, varmet op mv. i boligen på korrekt vis, sådan at muligheden for skimmelsvampe afhjælpes. Se her brochuren; ”Luft ud…” klik her Luft ud, hvori der gives råd om og vejledning i, hvordan lejer selv kan forebygge fugt og skimmelsvampe. Brochuren kan også afhentes på kontoret hos Iserit A/S, Industrivej 2A.
Hvis man er i tvivl om man har fugt i boligen, står her skrevet de sikreste tegn på, at boligen mangler udluftning;
  • Dug på den indvendige side af termoruder og forsatsvinduer (selv om fugtigheden ikke er for høj, kan vinduer godt dugge bag tætte gardiner. Man skal så placere gardinet, så varm luft kan strømme op langs vinduet – mellem gardinet og vinduet)
  • Skuffer og døre binder – hvis de tidligere gik let uden at binde
  • Sur og muggen lugt
  • Mug og jordslåede pletter på kolde ydervægge
  • Råd og svamp i træværk
  • Udslag på Hygro-meter (luftfugtighedsmåler)
 
Symptomer på fugt og skimmelsvampe
Ved manglende ventilation/udluftning bliver luftfugtigheden for høj og fugten kan give problemer og gener for boligen og for beboeren. Hvis der er fugt på vægge og træværk bliver det nemt angrebet af råd og svamp, og kan give mugdannelser, jordslåethed og en sur og muggen lugt i boligen. Og er luftfugtigheden for høj lever de små husstøvsmider særdeles godt – specielt i og omkring sengene. En fugtig bolig kan derfor på sigt være sundhedsskadeligt, og endda med føre allergi, hovedpine og luftvejslidelser.
Behandling af skimmelsvampe
Skimmelsvampesporer kan være generende og give en ubehagelig lugt og afgive sundhedsskadelige stoffer, hvorfor at lejer straks efter opdagelsen af skimmelsvampe, skal kontakte udlejer for at få afhjulpet problemet. Udlejer kontakter herefter IgloTjek, som ved besigtigelse foretager en måling – en såkaldt MycoMeter test – af skimmelsvampe i boligen. Afhængig af udfaldet af denne måling og rapport, afhjælpes skimmelsvampen ved, at de nødvendige arbejder igangsættes.
Ved antydning af fugt i boligen SKAL lejer selv sørge for korrekt udluftning (jf. brochuren, ”Luft ud…”), og afhjælpes fugten ikke umiddelbart, skal lejer rette henvendelse til Iserit A/S, som derefter vil besigtige boligen, og behandle sagen derfra!
Her er nogle gode råd til forebyggelse af skimmelvækst i boligen;
  • Luft ud 2-3 gange om dagen ved gennemtræk i 5-10 min.
  • Hold ventiler åbne i vinduer, køkken og badeværelse
  • Tør eventuelt kondens af vinduerne
  • Læg låg på gryden under madlavning og tænd for emhætten
  • Luk døren i badeværelset, når du bader. Tør op efter badet og luft ud
  • Hold fuger tætte i badeværelsets gulv og vægge
  • Rens aftrækskanaler og lad dem stå åbne
  • Tør dit vasketøj i tørretumbler eller udenfor
  • Sørg for min. 5 cm afstand mellem møbler og kolde ydervægge
  • Tænd for varmen og lad varmen være jævnt fordelt i boligen
  • Indret hjemmet, så det er rengøringsvenligt - husstøv er grobund for skimmelsvampe

Tilbage
 

Quicksøgning

By
Rum
Min:
Max:
Antal kvm
Min:
Max:
Vælg by:

ISERIT A/S
Issortarfimmut 1B
Postbox 1539
3900 Nuuk
E-mail: iserit @ iserit.gl
Tlf.: +299 36 30 00

Beboere kontakt

Byer / Ansatte

Søgning på ansatte i de 4 byer.
Vælg by derefter find ansatte.


Boligansøgning

Bliv skrevet op til boligventeliste.
Det koster Kr.75,-

 

Bliv skrevet op
Boligansøgning
Boligansøgeren må ikke være under 15 år.
 

Vælg by:

ISERIT A/S
Issortarfimmut 1B
Postbox 1539
3900 Nuuk
E-mail: iserit @ iserit.gl
Tlf.: +299 36 30 00

Beboere kontakt

Illoqarfik / sulisut
Uani illoqarfinni sisamaasuni sulisunik qinersigit. 
 


Boligansøgning

Utaqqisunut allattorsimafimmut allatsinneq 
75,- neqarpoq

 

Bliv skrevet op
 

Inissiamik qinnuteqarneq
Inissiamik qinnuteqartoq 15-nit inorlugit ukioqqaqqusaanngilaq.

Uunga qinnuteqarnermut immersugassaq aasinnaavat.


Ansøgningsblanket