
Iserit A/S’ hovedopgave er naturligvis drift af Kommuneqarfik Sermersooq´s ca. 1.900 boliger, i henholdsvis Paamiut, Nuuk, Tasiilaq og Ittoqqortoormiut med tilhørende bygder.
Derudover varetager Iserit A/S et antal opgaver for Kommuneqarfik Sermersooq, hvoraf bl.a. kan nævnes:
Iserit A/S forestår administrationen af Kommuneqarfik Sermersooq´s ca. 55 vakantboliger, som primært er placeret i Nuuk, dog er der enkelt vakantboliger i både i Paamiut og Tasiilaq. Iserit A/S sørger for møbelindkøb og møblering, udleje, rengøring, håndtering af evt. lejeaftaler med private udlejere, opkrævning af vakantbetaling i det omfang kommunen beslutter dette.
Det er kommunens politik alene at sælge boliger de steder i kommunen, hvor der er et boligmæssigt overskud. Det vil i realiteten betyde Paamiut og visse af kommunens bygder.
Derudover har Kommuneqarfik Sermersooq valgt at sælge enfamilie- og dobbelthuse når de er tomme, såfremt den vedligeholdelsesmæssige tilstand forudsætter gennemgribende renovering og/eller modernisering.
Såfremt lejere ønsker at købe deres bolig efter lejer til ejerordningen, forestår Iserit A/S også det for kommunen. En tilladelse til dette kan kun opnås, jf. ovenstående principper. Ansøgning skal indgives til Iserit A/S.
Iserit A/S forestår huslejeopkrævning og lejeregulering for kommunens ca. 10 erhvervslejemål.
Iserit A/S forestår driften af Kommuneqarfik Sermersooq´s to fællesvaskerier som ligger på Triovej og Tuujuk i Nuuk. Opgaven omfatter alle driftsrelaterede opgaver. Vaskekort skal dog købes på Rådhuset.
Iserit A/S forestår bygherrerådgivning for Kommuneqarfik Sermersooq i forbindelse med nyt kommunalt boligbyggeri. P.t. sker dette for nybyggeriet af 72 boliger på Pissisia.
Iserit A/S forestår kapitalforvaltningen for de kommunale boligafdelinger og sikrer at afdelinger får tilskrevet renter efter de rentesatser der er forudsat i lovgivningen.
Iserit A/S udfører forskellige ad hoc konsulentopgaver for kommunen.
Kommuneqarfik Sermersooq reinvesterer en stor del af kapitalafkastet i den eksisterende boligmasse. Reinvesteringen er i har siden 2006 været ca. 10 mio. kr. Andetsteds på hjemmesiden kan ses hvilke arbejder der er udført sidste år og forventes udført i indeværende år. Iserit A/S forestår alt arbejde i forbindelse med reinvesteringsprogrammet.