Skip til hoved indholdet

Leder du efter en lejebolig i Nuuk?

Boligselskabet Iserit tilbyder forskellige typer af lejeboliger i Nuuk

I Iserit står vi for udlejning af enkelt- og dobbelthuse, lejligheder, rækkehuse og erhvervslejemål i blandt andet Nuuk. Boligerne findes i forskellige størrelser og har en god vedligeholdelsesstandard. I nogle af vores lejeboliger er det muligt at have husdyr. Vi udlejer også boliger i Paamiut, Tasiilaq og Ittoqqortoormiit.

Hvis du vil se vores boliger, kan du klikke på knappen herunder og søge på områder, antal rum, størrelse, og om det er muligt at have husdyr i boligen.

Se vores boligområder

Kontakt os, eller skriv dig op, hvis du er interesseret i en lejebolig i Nuuk

Hvis du vil vide, om vi har ledige boliger i Nuuk, er du naturligvis meget velkommen til at kontakte os via telefon, mail eller ved henvendelse til vores kontorer i Nuuk, Paamiut og Tasiilaq.

For at komme på ventelisten til boliger, kan du blive opnoteret ved at udfylde og indsende en opskrivningsformular i Bliv medlem. Efter betaling af opnoteringsgebyr, kan du gå ind på MinSide og trykke på Få tilsendt login på din email adresse. Hvis du allerede står på vores venteliste, kan du på samme måde gå ind på MinSide og se, hvor langt du er på listen.

Kommunalt boligselskab på Grønland

Iserit er et kommunalt boligselskab. Vi står for udlejning og administration af egne udlejningsboliger og udlejningsboliger ejet af Kommuneqarfik Semersooq. Boligerne er beliggende i Nuuk, Paamiut, Tasiilaq og Ittoqqortoormiit.

Udover udlejning og administration af eksisterende udlejningsboliger, bygger Iserit A/S også nye boliger, især i Nuuk. Når vi bygger boliger, lægger vi vægt på bæredygtighed i både materialevalg og i byggeprocessen. Det er også vigtigt, at byggerierne har en god driftsøkonomi, så vi kan tilbyde boliger til huslejer, der også kan betales af lejere med husstandsindkomster, der er lavere end gennemsnittet.

Se aktuelle byggeprojekter

Har du spørgsmål som lejer?

Har du som lejer spørgsmål til leje af boliger hos Iserit, har vi lavet en FAQ, hvor vi har samlet spørgsmål og svar på en række spørgsmål. Du er naturligvis også altid velkommen til at kontakte os, hvis der er noget, du er i tvivl om.

Udover en FAQ kan du også finde en masse anden nyttig information som lejer her på siden, bl.a. praktiske informationer om akutte henvendelser og nøgler.