Skip til hoved indholdet

Gode råd og vedligeholdelse rummer nyttige tips til alle, der bor i bolig. Indholdet dækker alt fra vedligeholdelse, indretning, lejeloven og meget mere

Dit lejemål er ved indflytning istandsat og gennemgået af Iserit A/S for at sikre, at boligen lever op til de istandsættelsesmæssige standarder, der er beskrevet i Landstingsforordningen af 2005 om leje af boliger. Som en yderligere sikkerhed bliver alle boliger testet for forekomst af skimmelsvamp i forbindelse med lejerskifte, så du kan være sikker på, at boligen ikke har skader eller konstrukstionsfejl, der kan resultere i problemer med skimmelsvamp.

Når du har overtaget dit lejemål, er du selv ansvarlig for den indvendige vedligeholdelse. Herunder har vi samlet materialer med gode råd til hvad du som beboer kan gøre, for at passe godt på din bolig.

Forbedringer – få det som du vil i din bolig

  • Vidste du, at du har mulighed for selv at foretage forbedringer af din bolig?

  • HUSK at du skal ansøge skriftligt først hos Iserit A/S.

Normalistandsættelse og vedligeholdelse

Foretag egen forbedringer af lejeboligen

Maling af:

loftet

  • Afvaskning af loft med rengøringsmiddel, derefter med vand
  • Huller fuges/spartles ud
  • Gulv og inventar afdækkes med plastik og malertape
  • Loft males med hvid maling (Glans 5)

vægge

  • Afvaskning af vægge med rengøringsmiddel, derefter med vand
  • Huller fuges/spartles ud
  • Paneler, stikkontakter, gulv mm. afdækkes med plastik og malertape
  • Gulv males med hvid maling (Glans 10)

*Træværk, karme, fodpaneler og tilsætninger males med hvid halvblank maling (Glans 40)

Indeklima – få en sundere indeluft.

• Du må ikke stoppe ventilationsriste til. Det giver IKKE en lavere regning, hvis du bor i en ny og velisoleret bygning.

• Du skal lufte ud i 10 minutter 2 gange dagligt, hvis du bor i en gammel og dårligt isoleret bygning.

• Ventilation eller udluftning får den fugtige luft ud, så der ikke gror skimmelsvamp i boligen.

• Fugten kommer fra bl.a. badning og madlavning – i alt 4 liter vand pr. person i døgnet!

• Rygning indendørs afgiver meget skadelige små partikler, som sætter sig i møbler mv. Rygning skal helst foregå udendørs.

• Levende lys afgiver også mange små partikler som er skadelige. Det er bedst at nøjes med hyggen ved få lys i stedet for at tænde mange.

• Gør rent ofte, så der ikke ligger støv som husstøvmider kan leve i.

Undgå fugt - luft ud

Indeklima til et bedre helbred

Skimmelsvamp og forebyggelse

Forebyg stoppede afløb

Rengøring af ovn uden skadelige kemikalier

*Det skal du bruge: Vand, en sprayflaske, natron, klud, eddike, lille skål.

Rengøring af ovnen:

  • Tag rist og bradepander ud af ovnen.
  • Blandt et par skefulde natron med vand i skålen, så det bliver til en tyktflydende masse.
  • Smør blandingen rundt i hele ovnen, hvor der er behov for rengøring. Den flydende natron skifter nu farve til brun.
  • Lad blandingen sidde i mindst 12 timer.
  • Tør blandingen af med en våd klud.
  • Kom eddike i en sprayflaske og sprøjt det på de områder, hvor der stadig sidder rester af natronmassen.
  • Tør efter med en våd klud.
  • Tænd ovnen ved lav varme i 15-20 minutter for at gøre ovnen tør.

Rengøring af ovn-vinduet:

  • Lav igen en blanding af vand og natron i en skål, så det bliver en tyk masse.
  • Smør blandingen på vinduet og lad det sidde i 30 minutter.
  • Brug en våd klud til at tørre snavs og natronmasse af med

Rensning af ovn

Energi – få en lavere regning

  • Hold en jævn temperatur i alle rum. Sæt alle termostaterne på samme indstilling i alle rum.
  • Ventilation eller udluftning får den fugtige luft ud, og tør, ren luft ind. Tør luft er billigere at varme op end fugtig luft.
  • Køb et termometer og mål temperaturen i stuen. Ved at gå bare 1 grad ned i temperatur, kan der spares ca. 1000 kr. årligt på regningen. Prøv fx at holde 20 grader i stedet for 21 grader.
  • Spar på vandet ved at fylde vaskemaskinen helt op, bruge balje til opvasken og lade være med at lade hanen løbe for at få helt koldt vand. Køl det af i køleskabet i stedet.
  • Tør tøj på et vaskestativ på altanen (surret fast) i stedet for i tørretumbleren.
  • Se på energiforbruget, når de hårde hvidevarer skal indkøbes eller udskiftes. Husk at installation af vaskemaskine, opvaskemaskine,  og tørretumbler skal være lovlig, dvs. udføres af en  autoriseret VVS-installatør.

Vandforbrug

  • Ved køb af opvaskemaskine – vælg en A+ mærket model med lavt vandforbrug, og et ECO program.
  • Skrab madrester af i stedet for at skylle service af, inden det stilles i opvaskemaskinen, men husk at rengøre filteret jævnligt.
  • Ved køb af vaskemaskine – vælg en A+ mærket model med lavt vandforbrug, og et ECO program.
  • Undlad forvask i vaskemaskine, og brug mindre vaskepulver, da vi har blødt vand i Nuuk.
  • Sluk for vandet mens du børster tænder.
  • Hold øje med om vandhaner eller toilet drypper eller bruser, det skal repareres, for det kan blive dyrt i vandregninger.

EL forbrug

  • Ved køb af lamper og EL pærer – vælg LED produkter.
  • Ved køb af tørretumbler - vælg en A+ mærket model.
  • Sluk for apparater på kontakten, EL apparater bruger strøm selv om de er slukket (på standby mode).

10 gode råd til besparelse af varmeudgifter

Brand – sov roligt om natten.

  • Flugtvejene i trapperummet skal holdes ryddet. Veje og stier i gårdrummet skal også holdes frie, så beredskabet kan komme ind med deres brandbiler.
  • Din røgalarm er sat op for din sikkerheds skyld. Sørg for at udskifte batteriet når røgalarmen begynder at bippe.
  • Din bolig har en brand-slangevinde placeret på badeværelset eller i køkkenet. Den skal afprøves en gang om året. Rul den ud og tænd for vandet, evt. ud over altanen.
  • Din emhætte har et filter som skal tages ud og rengøres mindst 1 gang om året.
  • Pas på levende lys, især juledekorationer, som kan være meget brandfarlige.


Flugtveje og forebyggelse.

Brande er farlige og kan koste menneskeliv. Derfor skal vi alle forebygge at brande opstår:

  • Ved at undlade rygning indendørs og begrænse brugen af levende lys
  • Ved at undlade at opbevare brandfarlige ting som benzin, flaskegas og fyrværkeri
  • Ved at passe godt på grill på altanen og bålsteder udendørs.

I tilfælde af brand skal branden bekæmpes og bygningen evakueres:

  • Slå alarm ved at ringe til beredskabet på tlf. 112
  • Sluk mindre brande med slangevinden i din bolig, hvis det er muligt.
  • Ved røg i boligen og i trapperummet skal du kravle på gulvene, hvor røgen er mindst
  • Ved ild i trapperummet skal du lukke døren til lejligheden, gå ud på altanen hvis der er altan til boligen, og lukke altandøren efter dig. Vent på altanen eller ved vinduerne til beredskabet ankommer med stiger.

Pas på vores kloak

Afløbet fra dit toilet, håndvask, gulvafløb og køkkenvask er tilsluttet en spildevandsledning, som leder vandet videre til pumpestation. Pumpestationen
pumper spildevandet ned til havet. Undlad venligst at bruge toilettet til andet end almindeligt spildevand.

KUN TO TING MÅ KUN KOMME I DIT TOILET:
DIN KROPS AFFALDSPRODUKTER OG TOILETPAPIR.

De fælde syv er:
  1. Kattegrus
  2. Klude
  3. Hår
  4. Bind / Bleer
  5. Vatpinde
  6. medicin
  7. Vådservietter

Affald – vær med til at genbruge

 

  • Metal kan afleveres til Kommunens affaldsdepot.
  • Glas kan afleveres til Kommunens affaldsdepot.
  • Husholdningsaffald skal i affaldscontainerne, husk at lukke affaldsposen.
  • Storskrald må KUN sættes frem udendørs når der er annonceret at der vil blive afhentet storskrald. Hvis der er et storskralds-depot i ejendommen, skal storskraldet sættes i depotet.
  • Batterier er farligt affald, og skal afleveres til Kommunens affaldsdepot.
  • Elektronik skal afleveres hvor det er købt eller til Kommunens affaldsdepot.

 

Affald