Skip til hoved indholdet

Der er en række aktiviteter, du skal være opmærksom på, når du fraflytter din bolig.

Der er en række aktiviteter, du skal være opmærksom på, når du fraflytter din bolig.


• Opsigelse af lejemål, samt kollegie- og ungdomsboliger
• Opsigelsesvarsel af lejeboliger
• Depositum
• El, vand og varme
• Fraflytningssyn

Opsigelse af lejemål, samt kollegie- og ungdomsboliger.

Ønsker du, at opsige din lejebolig eller kollegie- og ungdomsbolig, skal blanketten opsigelse af lejemålet udfyldes og returneres til iserit@iserit.gl

Opsigelsesvarsel af lejeboliger

Opsigelsesvarslet er løbende måned + 1 måned.

Opsiger du f.eks. din lejebolig i løbet af juni måned, så træder din opsigelse i kraft pr. 1. august.

Du betaler husleje, forbrugsudgifter mv. indtil opsigelsesvarslet udløber.

Depositum

Depositummet er et beløb til sikkerhed for lejerens forpligtelser ved fraflytning.

Depositum er hensat til istandsættelse af lejemålet. Såfremt hele depositum ikke bruges til istandsættelse, vil det resterende blive modregnet på flytteopgørelsen.

El, vand og varme


Indtil du fraflytter lejemålet hæfter du for el, vand og varme.

Ved fraflytningssynet tager Iserit A/S´ Inspektør slutaflæsning for el, vand og varme og efterfølgende får Nukissiorfiit besked herom, så du bedes derfor undlade selv at afmelde.

Fraflytningssyn

Efter opsigelse vil du modtage et brev/mail om dato til fraflytningssyn af dit lejemål. Fraflytningssyn foregår i lejemålet, og den foretages af Iserit A/S´ Inspektør og med dig til stede. Inspektøren udarbejder en synsrapport, som underskrives af begge parter (Inspektøren og fraflytteren). Hvis fraflytter ikke kan deltage til fraflytningssyn er der mulighed for at give en anden person fuldmagt til at deltage til syn af boligen.

Ved fraflytning har du mulighed for selv at forestå normalistandsættelsen af dit lejemål, og arbejdet skal udføres håndværksmæssigt korrekt, alternativ sættes arbejdet i gang af Iserit A/S efter fraflytning, og udgiften herfor vil blive modregnet i dit depositum.

Såfremt du selv ønsker at forestå normalistandsættelse af dit lejemål, skal du være opmærksom på at udførsel af arbejdet, materialevalg mv. skal være ud fra bestemmelserne fra Iserit A/S standard typer.

Bemærk: har man som lejer ikke overholdt sin vedligeholdelsespligt løbende i lejeperioden, anses lejemålet for værende misligholdt, hvilket ikke berettiger til fradrag ved fraflytning jf. Landstingsforordning nr, 2 af 12 maj 2005 om leje af boliger §78.

Flytteafregning


Boligen istandsættes lige efter din fraflytning og efterfølgende afventer Iserit A/S håndværkerregninger m.m. før den endelig afregning kan udarbejdes. Flytteafregning viser enten en tilgode eller et skyldig beløb. Er der tale om et tilgodehavende udbetales dette til din bankkonto. Hvis det er et skyldig beløb, skal dettes betales indenfor 30 dage.

Opsigelse af lejemål

Gode råd og vedligeholdelse

Herunder har vi samlet materialer med gode råd til hvad du som beboer kan gøre, for at passe godt på din bolig.